Hvad er biodiversitet – og hvorfor er den så vigtig?

Biodiversitet er mangfoldigheden af liv omkring os. Det er sommerfuglene i haven, svampene i skovbunden, fiskene i havet, bakterierne i jorden, blomsterne på engen og de genetiske forskelle mellem individer af samme art. Men biodiversitet handler om langt mere end bare at have mange forskellige dyr og planter. Den handler om hele det levende netværk, som naturen – og vi mennesker – er en del af.

Når biodiversiteten er høj, findes der en stor variation af arter, gener og levesteder. Når biodiversiteten falder, bliver naturen mere ensartet, arter forsvinder, og økosystemerne kan blive mindre robuste. Det påvirker ikke kun sjældne dyr og planter. Det kan også få betydning for blandt andet vores fødevarer, rent vand, frugtbar jord, bestøvning og naturens evne til at modstå forandringer.

Derfor er biodiversitet blevet et af de helt store miljøspørgsmål på linje med klimaforandringer. Klima og biodiversitet er ikke det samme, men de to udfordringer hænger tæt sammen. Klimaforandringer påvirker naturen, mens sunde skove, moser, enge, havområder og andre økosystemer samtidig spiller en vigtig rolle for både klima og vores samfund.

I denne guide ser vi nærmere på, hvad biodiversitet egentlig betyder, hvorfor den er så vigtig, hvorfor biodiversiteten er under pres, og hvad vi som samfund – og som enkeltpersoner – kan gøre for at give naturen mere plads.

Hvad betyder biodiversitet?

Ordet biodiversitet er en sammentrækning af ordene biologisk diversitet og betyder kort fortalt variationen af levende organismer. FN's konvention om biologisk mangfoldighed beskriver biodiversitet som variationen blandt levende organismer fra alle kilder og inkluderer både variation inden for arter, mellem arter og mellem økosystemer.

Det betyder, at biodiversitet ikke blot kan måles ved at tælle, hvor mange forskellige arter der findes i et område. Man skal også se på variationen inden for arterne og på de forskellige naturtyper, som arterne lever i.

Man taler derfor typisk om tre niveauer af biodiversitet:

• Genetisk diversitet – variationen inden for den samme art.
• Artsdiversitet – variationen af forskellige arter.
• Økosystemdiversitet – variationen af forskellige naturtyper og økosystemer.

De tre niveauer hænger tæt sammen. En mangfoldig natur består ikke blot af mange arter, men også af varierede levesteder og genetisk variation, som gør arter bedre i stand til at tilpasse sig ændringer.

1. Genetisk biodiversitet – forskellene inden for en art

To egetræer er ikke genetisk identiske, selv om de tilhører samme art. Det samme gælder mennesker, bier, ulve, æbletræer og stort set alle andre organismer. Denne genetiske variation kaldes genetisk biodiversitet.

Genetisk variation kan være afgørende for en arts mulighed for at tilpasse sig sygdomme, temperaturændringer og andre ændringer i omgivelserne. Hvis en bestand bliver meget lille og isoleret, kan den genetiske variation falde. Det kan gøre bestanden mere sårbar.

Genetisk biodiversitet er også vigtig i landbruget. Forskellige sorter af eksempelvis korn, frugt og grøntsager kan have forskellige egenskaber. Nogle tåler tørke bedre, andre er mere modstandsdygtige over for bestemte sygdomme. Hvis vores fødevareproduktion baseres på meget få genetisk ens sorter, kan den derfor blive mere sårbar over for sygdomme og ændrede klimaforhold.

2. Artsdiversitet – alle de forskellige arter

Artsdiversitet er den del af biodiversiteten, de fleste tænker på først. Det handler om antallet og variationen af forskellige arter: træer, planter, fugle, insekter, pattedyr, fisk, svampe, alger og mikroorganismer.

Men det er vigtigt ikke kun at fokusere på store og iøjnefaldende dyr. En bille i skovbunden, en svamp på et gammelt træ eller en mikroorganisme i jorden kan spille en vigtig rolle i et økosystem, selv om de færreste mennesker nogensinde lægger mærke til dem.

Naturen fungerer gennem relationer. Planter bliver bestøvet af insekter. Fugle spiser insekter. Svampe og mikroorganismer nedbryder dødt organisk materiale. Rovdyr påvirker bestandene af andre dyr. Planter beskytter jorden og skaber føde og levesteder.

En art eksisterer med andre ord ikke isoleret. Den indgår i et netværk af forbindelser med andre organismer.

3. Økosystemdiversitet – variationen af levesteder

Biodiversitet handler også om stederne, hvor livet findes. En dansk bøgeskov er et andet økosystem end en strandeng. En mose fungerer anderledes end et overdrev, og et vandløb indeholder andre livsbetingelser end havet.

Skove, søer, vandløb, moser, enge, heder, kyster, haver og havområder kan hver især rumme bestemte arter, som er tilpasset netop disse forhold.

Hvis forskellige naturtyper forsvinder eller bliver ensartede, forsvinder levestederne for mange af de arter, som er afhængige af dem. Derfor handler beskyttelse af biodiversitet ikke kun om at beskytte bestemte arter. Det handler i høj grad også om at beskytte og genoprette deres levesteder.

Hvorfor er biodiversitet vigtig?

Det kan være fristende at betragte biodiversitet som noget, der først og fremmest handler om naturbeskyttelse. Men biodiversitet er tæt forbundet med vores eget liv og vores samfund. Mennesket står ikke uden for naturen. Vi er afhængige af fungerende økosystemer på en lang række områder.

Naturen bidrager blandt andet med mad, vand, råstoffer, bestøvning, jordbundsdannelse og regulering af klima. Disse bidrag omtales ofte som økosystemtjenester eller naturens bidrag til mennesker.

Biodiversitet er grundlaget for vores fødevarer

Vores fødevarer begynder i naturen. Landbruget er afhængigt af jord, vand, mikroorganismer, genetiske ressourcer og en lang række naturlige processer.

Mange afgrøder er desuden helt eller delvist afhængige af bestøvning fra insekter. Bier er de mest kendte bestøvere, men også sommerfugle, svirrefluer, biller og andre insekter kan bidrage til bestøvningen.

Biodiversitet handler derfor ikke kun om vilde blomster ude i naturen. Den er også forbundet med den mad, der ender på vores tallerkener.

Biodiversitet hjælper med at holde jorden levende

En håndfuld jord kan rumme et komplekst samfund af bakterier, svampe og smådyr. Mange af disse organismer hjælper med at nedbryde dødt plantemateriale og gøre næringsstoffer tilgængelige igen.

Regnorme bearbejder jorden, svampe danner forbindelser med planterødder, og mikroorganismer indgår i processer, som er afgørende for jordens funktion.

Det er let at overse livet under vores fødder, men en levende og velfungerende jordbund er fundamental for både naturlige økosystemer og vores fødevareproduktion.

Biodiversitet bidrager til rent vand

Vådområder, jordbund, vegetation og andre naturlige systemer kan være med til at tilbageholde og filtrere vand. Når naturen fungerer godt, kan den derfor bidrage til reguleringen af vandets kredsløb.

Moser, enge og andre vådområder kan desuden tilbageholde store mængder vand og dermed spille en rolle i landskabets håndtering af kraftig nedbør.

Biodiversitet gør økosystemer mere robuste

Naturen er konstant udsat for forandringer. Der kan komme tørke, oversvømmelser, storme, sygdomme eller ændrede temperaturer. Økosystemer med stor variation kan i nogle situationer have flere muligheder for at håndtere sådanne forandringer end meget ensartede systemer.

Man kan sammenligne det med ikke at lægge alle sine æg i én kurv. Hvis et system kun er afhængigt af ganske få arter eller genetisk meget ens organismer, kan en sygdom eller anden påvirkning ramme særligt hårdt.

Biodiversitet og klima hænger sammen

Klimakrisen og biodiversitetskrisen omtales ofte hver for sig, men de påvirker hinanden. Klimaforandringer kan ændre temperaturer, nedbør og levesteder og dermed gøre livet vanskeligere for arter, der er tilpasset bestemte forhold.

Samtidig spiller naturen en vigtig rolle i klimasystemet. Skove, havområder, jordbund og vådområder kan lagre store mængder kulstof. Når sådanne økosystemer ødelægges eller forringes, risikerer vi både at miste biodiversitet og påvirke klimaet negativt.

Det betyder dog ikke, at alle klimatiltag automatisk er gode for biodiversiteten. En ensartet plantage med én træart er eksempelvis ikke nødvendigvis det samme som en artsrig naturlig skov. Derfor er det vigtigt at tænke klima og biodiversitet sammen, når vi planlægger løsninger.

Vil du også vide, hvad du selv kan gøre for klimaet, kan du læse vores guide: Hvad kan jeg selv gøre for klimaet? 25 handlinger der gør en forskel.

Hvorfor er biodiversiteten under pres?

Biodiversitet har altid ændret sig gennem Jordens historie. Arter opstår, tilpasser sig og forsvinder. Problemet i dag er den omfattende menneskelige påvirkning af naturen og den hastighed, hvormed mange levesteder ændres eller forsvinder.

Der findes ikke én enkelt årsag til tab af biodiversitet. Flere påvirkninger virker samtidig og kan forstærke hinanden.

1. Natur bliver omdannet til andre formål

Når skove ryddes, vådområder drænes, arealer opdyrkes eller natur erstattes af veje, byggeri og anden infrastruktur, mister arter deres levesteder.

Det er ikke nødvendigvis nok, at der findes et lille område med natur tilbage. Mange arter har brug for bestemte forhold, tilstrækkeligt store områder eller mulighed for at bevæge sig mellem forskellige levesteder.

2. Levesteder bliver fragmenterede

En skov kan stadig eksistere på et kort, men hvis den bliver opdelt i små områder af veje, marker og bebyggelse, kan det blive vanskeligere for arter at bevæge sig mellem bestandene.

Små isolerede naturområder kan være mere sårbare end store sammenhængende områder. Derfor spiller naturkorridorer og sammenhæng i landskabet også en rolle i arbejdet med biodiversitet.

3. Forurening påvirker naturen

Kemikalier, næringsstoffer, pesticider, plastik og andre former for forurening kan ændre levevilkårene i naturen. For store mængder næringsstoffer kan eksempelvis favorisere nogle få kraftigt voksende plantearter på bekostning af mindre konkurrencedygtige arter.

Når plantesamfundet ændrer sig, kan det igen påvirke de insekter og andre dyr, der er afhængige af bestemte planter.

4. Klimaforandringer ændrer levevilkårene

Når temperaturer og nedbørsmønstre ændrer sig, kan arter forsøge at flytte deres udbredelsesområde. Men det er ikke alle arter, der kan flytte hurtigt nok, og nogle kan være fanget i små eller isolerede levesteder.

Klimaforandringer kan også ændre tidspunktet for blomstring, migration og formering. Hvis arter, der er afhængige af hinanden, reagerer forskelligt på ændringerne, kan det påvirke deres samspil.

5. Overudnyttelse af arter og naturressourcer

Fiskeri, jagt, skovbrug og høst af naturressourcer kan være bæredygtigt, men hvis udnyttelsen overstiger naturens evne til at gendanne ressourcerne, kan bestande falde.

Det gælder både på land og i havet. Derfor handler naturforvaltning blandt andet om at finde niveauer, hvor menneskers brug af ressourcer ikke underminerer bestandene på længere sigt.

6. Invasive arter kan forandre økosystemer

Arter bevæger sig naturligt, men menneskelig transport og handel har gjort det muligt for planter, dyr og andre organismer at sprede sig over meget store afstande.

Nogle arter etablerer sig uden at skabe store problemer. Andre bliver invasive og kan konkurrere med hjemmehørende arter, sprede sygdomme eller ændre økosystemerne markant.

Hvad betyder biodiversitet i Danmark?

Når vi taler om biodiversitet, tænker mange måske på regnskove, koralrev og eksotiske dyr. Men biodiversitet findes lige uden for vores egen hoveddør.

Danmark har skove, søer, vandløb, moser, heder, enge, overdrev, kystnatur, havområder og mange andre naturtyper. Hver af dem kan være hjemsted for forskellige arter.

En gammel dansk skov kan eksempelvis indeholde veterantræer, hulheder, dødt ved, svampe, mosser, laver, insekter og fugle. En blomsterrig eng kan rumme et helt andet samfund af planter og bestøvende insekter.

Problemet opstår, når landskabet bliver meget ensartet og de særlige levesteder forsvinder. En grøn mark er ikke nødvendigvis det samme som en biodivers natur. Farven grøn fortæller meget lidt om, hvor mange arter og økologiske processer et område rummer.

Hvorfor er gamle træer og dødt træ vigtigt?

Et gammelt træ er meget mere end en stor plante. Efterhånden som træet bliver ældre, opstår revner, hulheder, døde grene og nedbrudte områder, som kan blive levesteder for andre organismer.

Svampe kan nedbryde træet. Insekter kan leve under barken og i det døde ved. Fugle og flagermus kan bruge hulheder. Mosser og laver kan vokse på stammen.

Når gamle træer fjernes og dødt træ konsekvent ryddes væk, forsvinder derfor også mange af de små levesteder, som andre arter er afhængige af.

Netop derfor er et gammelt, kroget og delvist dødt træ ikke nødvendigvis et "dårligt" træ set med naturens øjne. Det kan tværtimod være en mindre boligblok for biodiversiteten.

Kan min have gøre en forskel for biodiversiteten?

En enkelt villahave kan naturligvis ikke erstatte store naturområder. Men haver udgør tilsammen et betydeligt areal, og de kan fungere som små levesteder og forbindelser gennem bebyggede områder.

Det interessante er, at en mere biodivers have ikke nødvendigvis kræver mere arbejde. På nogle områder handler det faktisk om at gøre mindre.

Lad dele af græsset vokse

En tætklippet græsplæne giver kun få muligheder for blomstrende planter. Du behøver ikke lade hele haven gro til. Et mindre område, der får lov til at vokse og blomstre, kan skabe variation og give føde til insekter.

Plant forskellige blomstrende planter

Hvis forskellige planter blomstrer på forskellige tidspunkter, kan haven tilbyde pollen og nektar over en længere periode. Det er mere værdifuldt end en have, hvor næsten alt blomstrer i en kort periode.

Hjemmehørende planter kan være særligt relevante, fordi mange danske insekter gennem evolutionen har udviklet tætte relationer til bestemte plantearter.

Bevar buske, træer og forskellige højder

Variation skaber levesteder. En have med både træer, buske, høje urter, lave planter og åbne områder tilbyder flere typer levesteder end en helt ensartet have.

Lad lidt dødt ved blive liggende

En gammel gren eller en lille bunke træ kan være levested for svampe, insekter og andre organismer. Det behøver ikke betyde, at haven skal se forsømt ud. Et afgrænset område med dødt ved kan både være dekorativt og nyttigt for naturen.

Skru ned for pesticiderne

Hvis målet er mere liv i haven, giver det mening at begrænse bekæmpelsesmidler. Insekter, svampe og såkaldt ukrudt er ikke nødvendigvis fejl i haven. De er en del af økosystemet.

Tilføj vand

Selv et mindre vandmiljø kan skabe nye levesteder. Vand tiltrækker insekter, fugle og andre dyr og giver mulighed for planter, som ikke kan leve i havens tørre områder.

Er et insekthotel nok?

Insekthoteller er blevet populære, og de kan give redepladser til visse arter, hvis de er konstrueret og placeret korrekt. Men et insekthotel løser ikke i sig selv problemet med mangel på biodiversitet.

Et insekt har ikke kun brug for et sted at bo. Det har også brug for føde og et passende miljø omkring sig. Et flot insekthotel midt i en have uden blomster eller varierede levesteder har derfor begrænset værdi.

Tænk hellere på hele haven som et potentielt "insekthotel": blomster, jord, gamle stængler, træ, buske, vand og områder, der får lov til at være lidt mindre kontrollerede.

Er alle træer gode for biodiversiteten?

Træer kan skabe skygge, optage kulstof og tilbyde levesteder, men forskellige træarter har forskellig værdi for den lokale biodiversitet. Hjemmehørende træarter har ofte lange økologiske relationer til lokale insekter, svampe og andre organismer.

Det betyder ikke, at alle ikke-hjemmehørende træer er skadelige. Men hvis formålet specifikt er at skabe høj lokal biodiversitet, bør træets relation til det eksisterende økosystem indgå i valget.

På SMIEH kan du læse mere om klimatræer og træers betydning for klimaet. Klimaeffekt og biodiversitet er begge relevante, men de bør ikke automatisk betragtes som det samme.

10 ting du selv kan gøre for biodiversiteten

Biodiversitetskrisen kræver politiske beslutninger, beskyttelse af større naturområder og ændringer i vores brug af landskabet. Men der findes samtidig handlinger, som den enkelte kan tage i hverdagen.

1. Lad dele af haven vokse mere vildt.
2. Plant flere forskellige blomstrende planter.
3. Vælg hjemmehørende arter, hvor det giver mening.
4. Bevar gamle træer, når de ikke udgør en sikkerhedsrisiko.
5. Lad noget dødt træ blive i haven.
6. Undgå unødvendig brug af pesticider.
7. Skab et lille vandmiljø.
8. Undgå at rydde alle visne stængler og blade væk med det samme.
9. Støt naturbeskyttelse og lokale naturprojekter.
10. Tal om biodiversitet – og brug din stemme, når naturen diskuteres politisk.

Det vigtigste er ikke at gøre haven perfekt. Faktisk kan noget af det bedste, vi gør for biodiversiteten, være at acceptere lidt mere uorden.

Biodiversitet handler ikke om at redde hvert enkelt individ

Naturbeskyttelse bliver sommetider reduceret til spørgsmålet om at redde enkelte dyr. Men biodiversitet handler om mere end individet. Det handler om populationer, arter, genetisk variation, økologiske processer og de levesteder, der gør det muligt for livet at fortsætte.

Et pindsvin i haven kan vække stor sympati, men langsigtet biodiversitet kræver, at vi også interesserer os for de mindre synlige dele af naturen: biller, svampe, mosser, jordbundsorganismer, gamle træer, vandhuller og naturlige processer.

Det er netop kompleksiteten, der gør biodiversitet så fascinerende. Naturen er ikke en samling enkeltstående arter. Den er et netværk.

FAQ om biodiversitet

Hvad er biodiversitet helt kort?

Biodiversitet betyder variationen af liv. Begrebet omfatter genetisk variation inden for arter, variationen mellem forskellige arter samt variationen af økosystemer og levesteder. Biodiversitet handler derfor om meget mere end blot antallet af dyr og planter.

Hvorfor er biodiversitet vigtig for mennesker?

Vi mennesker er afhængige af fungerende økosystemer. Naturen bidrager blandt andet til fødevareproduktion, bestøvning, jordbund, vandkredsløb, råstoffer og regulering af klima. Biodiversitet er derfor ikke kun vigtig for naturens egen skyld, men også for vores samfund og livsgrundlag.

Hvad truer biodiversiteten mest?

Biodiversiteten påvirkes af flere faktorer. Blandt de vigtigste er ændringer i anvendelsen af land og hav, direkte udnyttelse af organismer, klimaforandringer, forurening og invasive arter. Påvirkningerne kan samtidig forstærke hinanden.

Hvad er forskellen på biodiversitet og natur?

Natur er et bredt begreb, mens biodiversitet mere specifikt beskriver variationen af levende organismer, gener og økosystemer. Et område kan derfor se grønt og naturligt ud uden nødvendigvis at have høj biodiversitet.

Hvad er forskellen på biodiversitet og klima?

Klima handler blandt andet om temperatur, nedbør og atmosfæriske forhold, mens biodiversitet handler om variationen af levende organismer og økosystemer. De to områder hænger dog tæt sammen, fordi klimaforandringer påvirker naturen, og økosystemer samtidig påvirker kulstofkredsløbet og klimaet.

Kan jeg øge biodiversiteten i min egen have?

Ja. Du kan blandt andet skabe flere forskellige levesteder, lade noget græs vokse længere, plante blomstrende og hjemmehørende planter, bevare gamle træer og dødt ved, skabe adgang til vand og begrænse brugen af pesticider.

Er en vild have altid bedre for biodiversiteten?

En mere varieret have vil ofte kunne tilbyde flere levesteder end en meget ensartet have, men det handler ikke blot om at stoppe al vedligeholdelse. Bevidste valg af planter, vand, dødt ved, blomstring og forskellige strukturer kan gøre haven mere værdifuld for flere arter.

Hvorfor skal vi beskytte arter, vi ikke bruger til noget?

En arts værdi kan ikke altid vurderes ud fra dens direkte nytte for mennesker. Arter indgår i komplekse økosystemer, hvor mange sammenhænge stadig ikke er fuldt forstået. Naturen har desuden en værdi, som ikke nødvendigvis kan reduceres til økonomisk nytte.

Konklusion: Biodiversitet er selve livets variation

Så hvad er biodiversitet? Det er ikke blot antallet af sommerfugle, fugle eller blomster i et område. Biodiversitet er variationen af gener, arter og økosystemer – og alle de forbindelser mellem levende organismer, der får naturen til at fungere.

Den mangfoldighed har betydning for langt mere end den vilde natur. Den hænger sammen med vores fødevarer, jordbund, vand, klima og muligheder for at leve i robuste og velfungerende omgivelser.

Derfor er tabet af biodiversitet et problem, der vedrører os alle.

Løsningen er heller ikke kun at redde enkelte sjældne arter eller sætte et insekthotel op i haven. Vi skal bevare og genoprette levesteder, give naturlige processer plads, skabe mere sammenhængende natur og tænke biodiversitet ind i den måde, vi bruger vores landskab på.

Som privatperson kan du ikke løse biodiversitetskrisen alene. Men du kan give naturen mere plads omkring dig, blive mere bevidst om dine valg og støtte de større forandringer, der er nødvendige.

Nogle gange begynder mere biodiversitet med noget så simpelt som at lade et hjørne af haven være lidt mindre perfekt. Læs også overblikket biodiversitet i Danmark og beskyttelse af dyr og arter.