Hvilke træer optager mest CO₂? Det lyder som et spørgsmål, der burde have et enkelt svar. Find det hurtigst voksende træ, plant det overalt, og lad naturen gøre resten. Så enkelt er det imidlertid ikke.
Træer optager kuldioxid fra atmosfæren gennem fotosyntesen og lagrer en del af kulstoffet i deres stamme, grene, rødder og den omgivende jord. Derfor spiller verdens skove en vigtig rolle i det globale kulstofkredsløb. Men hvor meget CO₂ et træ kan optage, afhænger ikke kun af træarten. Alder, størrelse, væksthastighed, jordbund, nedbør, temperatur, konkurrence, sygdomme og træets levetid har alle betydning.
Et hurtigtvoksende træ kan binde meget kulstof på kort tid, mens et langsommere træ kan fortsætte med at lagre kulstof i flere hundrede år. Et træ, der vokser fantastisk i Sydeuropa, er heller ikke nødvendigvis et godt klimatræ i Danmark. Derfor giver det mere mening at spørge: Hvilke træer har gode egenskaber til at optage og lagre CO₂ under de forhold, hvor de plantes?
I denne guide ser vi på 10 interessante træer og trægrupper, som kan have et betydeligt potentiale for kulstofoptag. Vi ser også nærmere på Paulownia, som ofte markedsføres som et særligt klimatræ, og på hvorfor hjemmehørende arter, biodiversitet og lang levetid bør være en del af regnestykket.
Hvordan optager træer CO₂?
Træer optager kuldioxid gennem bladene. Ved hjælp af energi fra sollys omdanner de CO₂ og vand til organiske forbindelser gennem fotosyntesen. Kulstoffet bliver blandt andet byggesten i træets ved, bark, blade og rødder.
Når et træ vokser, øges dets biomasse. En del af det kulstof, som tidligere befandt sig i atmosfæren som CO₂, bliver dermed lagret i træet.
Man kan meget forenklet sige:
Mere træ = mere lagret kulstof.
Men træet er kun én del af systemet. Kulstof kan også blive lagret i rødder, dødt plantemateriale og jord. Derfor ser forskere ofte på hele skovens kulstoflager frem for udelukkende på stammen af det enkelte træ.
Hvor meget CO₂ optager ét træ?
Det er svært at give ét tal for, hvor meget CO₂ et træ optager om året. Et lille nyplantet træ og en 100 år gammel eg har vidt forskellige mængder biomasse. Væksten varierer desuden fra år til år og fra voksested til voksested.
På internettet findes mange beregnere og generelle tal for et træs årlige CO₂-optag. De kan være nyttige som illustration, men bør ikke opfattes som biologiske konstanter.
Hvis man vil vurdere et træ eller en skovs reelle klimaeffekt, bør man blandt andet se på:
- træart
- alder og størrelse
- årlig tilvækst
- jordbund
- temperatur og nedbør
- træets forventede levetid
- risiko for sygdom, tørke og stormskader
- hvad der sker med træet efter fældning
- kulstoflagring i rødder og jord
- hvad der voksede på arealet før træet blev plantet
Det sidste punkt er særligt vigtigt. At plante træer på et egnet areal kan øge kulstoflageret, men at ødelægge et eksisterende værdifuldt økosystem for at etablere en træplantage er ikke nødvendigvis en gevinst for hverken klima eller biodiversitet.
Er hurtigtvoksende træer altid bedst for klimaet?
Nej. Hurtig vækst er interessant, fordi et træ, der hurtigt opbygger biomasse, også hurtigt kan binde kulstof. Men væksthastigheden fortæller ikke hele historien.
Der findes en biologisk afvejning mellem hurtig vækst og lang levetid hos mange træarter. Forskning på tværs af arter og klimaer har vist, at hurtigtvoksende træer ofte har kortere maksimal levetid end langsommere voksende træer.
Det betyder ikke, at hurtigtvoksende træer er dårlige. Det betyder blot, at man ikke bør vurdere klimaeffekten ud fra de første 10 eller 20 års vækst alene.
Et godt klimatræ skal helst både kunne vokse godt på voksestedet, overleve længe og fortsætte med at lagre kulstof.
Store gamle træer er stadig aktive klimatræer
Man hører sommetider, at gamle træer stort set stopper med at optage CO₂. Det er en forsimplet opfattelse.
En omfattende undersøgelse af mere end 400 træarter viste, at den absolutte tilvækst i biomasse for mange træer fortsætter med at stige med træets størrelse. Et stort gammelt træ kan derfor fortsat akkumulere betydelige mængder kulstof.
Det er en vigtig pointe, fordi klimatiltag ikke kun handler om at plante nye træer. Det handler også om at beskytte de store træer og eksisterende skove, vi allerede har.
Et nyplantet træ skal bruge årtier på at opbygge den biomasse, som allerede findes i et gammelt træ.
10 træer med interessant potentiale for CO₂-optag
Listen nedenfor skal ikke læses som en universel rangliste fra nummer ét til ti. Der findes ikke ét træ, der optager mest CO₂ under alle forhold. I stedet er det 10 træer eller trægrupper med egenskaber, som gør dem interessante i diskussionen om klimatræer.
1. Paulownia – ekstrem vækst under de rigtige forhold
Paulownia er blevet et af de mest omtalte klimatræer. Slægten indeholder flere arter, blandt andet Paulownia tomentosa, og er kendt for sin meget hurtige juvenile vækst under gode forhold.
Den hurtige produktion af biomasse betyder, at Paulownia kan akkumulere kulstof hurtigt. Det har gjort træet interessant i plantager, skovlandbrug og projekter, hvor man ønsker hurtig træproduktion.
Men påstande om Paulownias klimaeffekt bør behandles kritisk. Man støder ofte på meget høje tal for CO₂-optag i markedsføring af træet, men tallene kan ikke uden videre overføres fra én plantage eller ét klima til en dansk have.
Paulownia kræver gode vækstbetingelser for at realisere sit potentiale. Klima, jord, vandforsyning, sort og dyrkning har stor betydning.
På SMIEH kan du læse mere i vores artikel om Paulownia som klimatræ.
2. Poppel – hurtig produktion af biomasse
Popler er blandt de klassiske hurtigtvoksende træer i tempererede egne. De anvendes blandt andet i skovbrug og plantninger, hvor hurtig produktion af ved er ønsket.
Under passende forhold kan poppel vokse hurtigt og dermed binde relativt store mængder kulstof på forholdsvis kort tid.
Poppel kan derfor være interessant i produktionssystemer, hvor træet høstes og anvendes i produkter med længere levetid. Men igen skal hele livscyklussen medregnes. Hvis træet hurtigt brændes, returneres en stor del af det lagrede kulstof til atmosfæren.
3. Pil – hurtig vækst og mange anvendelser
Pil vokser hurtigt, trives ofte på fugtige arealer og kan beskæres kraftigt og skyde igen. Derfor anvendes forskellige pilearter blandt andet i energipil og andre intensive dyrkningssystemer.
Den hurtige vækst gør pil interessant, når man ser på kulstofoptag over kortere perioder. Pil kan samtidig have andre funktioner i landskabet, eksempelvis som læ, beplantning og levested for forskellige organismer.
Klimagevinsten afhænger dog i høj grad af, hvordan arealet anvendes, og hvad biomassen efterfølgende bruges til.
4. Douglasgran – høj produktion og lang levetid
Douglasgran, Pseudotsuga menziesii, stammer oprindeligt fra det vestlige Nordamerika, men dyrkes i europæisk skovbrug. Arten kan opnå betydelig størrelse og producere store mængder ved.
Kombinationen af relativt hurtig vækst, stor slutdimension og potentiale for anvendelse af træet som konstruktionsmateriale gør Douglasgran interessant i et klimaperspektiv.
Hvis kulstoffet bindes i træprodukter, der anvendes i bygninger i mange årtier, kan det blive lagret længere end ved umiddelbar afbrænding.
5. Sitkagran – meget produktiv i det danske klima
Sitkagran, Picea sitchensis, er en af de træarter, der kan opnå høj produktion på egnede danske voksesteder. Arten kommer oprindeligt fra Nordamerikas stillehavskyst og anvendes omfattende i skovbruget i blandt andet Nordvesteuropa.
Den høje vedproduktion betyder samtidig en betydelig ophobning af kulstof i biomassen.
Men klima er ikke det eneste hensyn. Ensartede nåletræsplantager er ikke det samme som artsrige naturlige skove. Hvis målet både er kulstoflagring, biodiversitet og robuste skove, skal træartsvalg og skovstruktur derfor vurderes bredere.
6. Rødgran – stor betydning i nord- og centraleuropæiske skove
Rødgran, Picea abies, har gennem mange år været en vigtig produktionsart i europæisk skovbrug. Den kan opbygge store mængder biomasse og dermed lagre betydelige mængder kulstof.
Men rødgran illustrerer samtidig, hvorfor fremtidens klimatræ ikke kun skal vælges efter væksthastighed. Arten kan være sårbar over for blandt andet tørke, storm og barkbiller på udsatte voksesteder.
Et træ, der teoretisk vokser hurtigt, men dør efter gentagne tørkeperioder, er ikke nødvendigvis den bedste langsigtede kulstofløsning.
7. Bøg – langsommere, men langlivet
Bøgen, Fagus sylvatica, er en af de mest karakteristiske danske skovarter. Den vokser ikke nødvendigvis lige så eksplosivt som poppel eller Paulownia, men den kan opnå betydelig størrelse og leve længe.
Det gør bøgen interessant som eksempel på en anden klimastrategi: Langsigtet kulstoflagring frem for ekstrem hurtig ungdomsvækst.
En gammel bøgeskov kan desuden udvikle en kompleks struktur med dødt ved, hulheder, svampe og mange andre organismer. Dermed bliver spørgsmålet ikke kun, hvor hurtigt træet optager CO₂, men hvilken type økosystem der skabes omkring det.
8. Eg – langsigtet lagring og høj biodiversitetsværdi
Eg er nærmest modsætningen til forestillingen om, at det bedste klimatræ nødvendigvis skal vokse hurtigst muligt.
Stilkeg og vintereg kan blive meget gamle og meget store. Gennem et langt liv kan de opbygge betydelige mængder biomasse og fungere som kulstoflager i generationer.
Samtidig er eg interessant, fordi gamle egetræer kan skabe levesteder for et stort antal andre arter. Revner, hulheder, bark og dødt ved kan bruges af blandt andet svampe, insekter, fugle og flagermus.
Hvis man både ønsker klimaeffekt og biodiversitet, er langsigtet bevarelse af store gamle træer derfor en vigtig del af diskussionen.
9. El – hurtigtvoksende og interessant på fugtige arealer
Rødel, Alnus glutinosa, er hjemmehørende i Danmark og trives naturligt på fugtige områder. Den har desuden en særlig egenskab: gennem symbiose med mikroorganismer ved rødderne kan den bidrage til kvælstoffiksering.
Rødel kan vokse relativt hurtigt og er interessant i forbindelse med fugtige skovområder og genopretning af visse naturtyper.
Her bliver koblingen mellem trævalg og voksested meget tydelig. Det bedste træ er ofte ikke den art, der på papiret har den højeste vækstrate, men den art der faktisk trives på arealet uden omfattende kunstvanding, gødskning eller andre indgreb.
10. Redwood og kæmpe-sequoia – enorme levende kulstoflagre
Hvis spørgsmålet alene handler om, hvor enorme mængder kulstof et enkelt træ kan rumme, er verdens største træarter svære at komme uden om.
Coast redwood, Sequoia sempervirens, og giant sequoia, Sequoiadendron giganteum, kan udvikle nogle af verdens største levende træstammer.
Deres enorme biomasse demonstrerer, hvor meget kulstof et stort og meget gammelt træ potentielt kan lagre.
Det betyder selvfølgelig ikke, at Danmark bør dækkes af amerikanske redwoods. De illustrerer snarere en vigtig pointe: lang levetid og stor slutstørrelse betyder også noget for kulstoflagring.
Hvilket træ optager så mest CO₂?
Hvis man sammenligner intensivt dyrkede plantager globalt, kan hurtigtvoksende slægter som Eucalyptus og Acacia have meget høje årlige kulstofakkumulationsrater under de rette forhold. En større global analyse af plantageskove fandt betydelige forskelle mellem træslægter og klimaområder.
Men det fortæller ikke, hvilket træ du bør plante i Danmark.
Eucalyptus kan vokse ekstremt hurtigt i et varmt og produktivt klima, men en træart, der ikke trives under danske forhold, vil naturligvis ikke realisere samme vækst.
Det relevante spørgsmål er derfor:
Hvilken art kan opbygge og bevare mest kulstof på netop dette voksested over lang tid?
Svaret kan være forskelligt fra område til område.
Paulownia vs. danske træer – hvad er bedst?
Paulownia er interessant, fordi væksthastigheden kan være imponerende. Derfor er det forståeligt, at træet får stor opmærksomhed i klimadebatten.
Men hvis man sammenligner Paulownia med eksempelvis eg eller bøg, sammenligner man to meget forskellige strategier.
Paulownias styrker
- meget hurtig vækst under optimale forhold
- hurtig produktion af biomasse
- store blade og stor fotosyntetisk kapacitet
- kan producere anvendeligt træ forholdsvis hurtigt
Eg og bøgs styrker
- veletablerede under danske forhold
- kan blive meget gamle
- kan udvikle stor biomasse over et langt liv
- indgår i lokale økosystemer
- kan have stor værdi for dansk biodiversitet
Det betyder ikke, at den ene kategori altid er bedre end den anden. Men det viser, hvorfor man bør være skeptisk over for slogans som "verdens bedste klimatræ".
Læs også vores uddybende artikel om Paulownia-træet og dets potentiale som klimatræ.
Træer skal passe til fremtidens klima
Et klimatræ skal ikke kun kunne vokse i dagens klima. Et træ, der plantes i dag, kan stadig stå om 50, 100 eller måske 200 år.
Det danske klima forventes at ændre sig, og træerne kan blive udsat for andre temperaturer, ændrede nedbørsmønstre, mere tørke og ekstreme vejrhændelser.
Derfor arbejder skovbrugere og forskere også med spørgsmålet om robuste skove. En blanding af forskellige træarter kan i nogle tilfælde mindske risikoen for, at én sygdom eller én bestemt type klimabelastning rammer hele skoven samtidig.
Det mest effektive klimatræ er trods alt et træ, der overlever.
CO₂ er ikke det eneste, der tæller
Hvis vores eneste mål var at producere biomasse så hurtigt som muligt, kunne vi i teorien optimere plantager udelukkende efter vækst.
Men naturen løser flere opgaver samtidig.
En skov kan:
- lagre kulstof
- være levested for dyr og planter
- beskytte jord
- påvirke vandets kredsløb
- skabe skygge og lokal afkøling
- levere træ og andre råstoffer
- give mennesker adgang til natur og rekreation
Derfor bør klimatræer ikke vurderes efter CO₂-optag alene.
Hvis du vil forstå sammenhængen mellem arter, levesteder og naturens robusthed, kan du læse vores store guide: Hvad er biodiversitet – og hvorfor er den så vigtig?
Er det bedst at plante nye træer eller beskytte gamle?
Begge dele kan være vigtigt, men der er en afgørende forskel.
Et gammelt træ indeholder allerede en stor mængde lagret kulstof. Et nyplantet træ starter med ganske lidt biomasse og skal bruge mange år på at opbygge et tilsvarende lager.
Derfor bør træplantning ikke bruges som argument for, at eksisterende skove uden problemer kan fældes og erstattes af nye træer.
Store gamle træer kan fortsat akkumulere betydelige mængder kulstof, og gamle skove indeholder samtidig kulstof i jord, dødt ved, rødder og andre dele af økosystemet.
Et effektivt klimaarbejde med skov handler derfor både om:
- at beskytte eksisterende skov
- at bevare store og gamle træer
- at genoprette skove, hvor de er forsvundet
- at etablere ny skov på egnede arealer
- at vælge træarter, der kan overleve fremtidens forhold
Hvad sker der med kulstoffet, når træet fældes?
Et træ holder ikke op med at være relevant for klimaregnskabet, når motorsaven starter.
Hvis træet anvendes som brænde, frigives en stor del af kulstoffet igen forholdsvis hurtigt under forbrændingen.
Hvis træet derimod bliver til bjælker, gulve, møbler eller andre langlivede produkter, kan en del af kulstoffet fortsat være lagret i materialet i mange år.
Derfor afhænger klimaeffekten af produktionsskov også af, hvordan træet anvendes efter fældning, og hvad træproduktet eventuelt erstatter.
Kan vi plante os ud af klimakrisen?
Nej. Træer er en del af klimaløsningen, men de kan ikke erstatte reduktioner i brugen af fossile brændsler.
Der er begrænset landareal på Jorden, og skove konkurrerer nogle steder med blandt andet fødevareproduktion, natur og andre arealanvendelser.
Desuden er lagring af kulstof i træer ikke nødvendigvis permanent. Brand, tørke, storm, sygdom, skovrydning eller fældning kan sende en del af kulstoffet tilbage til atmosfæren.
Den grundlæggende klimaindsats er derfor stadig at reducere udledningen af drivhusgasser. Træer og skove kan supplere denne indsats – ikke erstatte den.
Læs også Hvad kan jeg selv gøre for klimaet? 25 handlinger der gør en forskel.
Hvilket klimatræ skal jeg plante i min egen have?
Hvis du vil plante et træ hjemme, bør du ikke starte med et skema over teoretisk CO₂-optag. Start med haven.
Spørg i stedet:
- Hvor meget plads har træet?
- Hvordan er jorden?
- Er området tørt eller fugtigt?
- Hvor meget sol får træet?
- Hvor stort må træet blive?
- Kan arten trives i dansk klima?
- Kan træet få lov at stå i mange år?
- Har det samtidig værdi for fugle, insekter eller andre arter?
Et træ, der passer til stedet og får lov til at blive gammelt, er ofte et bedre valg end et ekstremt hurtigtvoksende træ, der må fældes efter ti år, fordi det er blevet for stort til haven.
FAQ om træer og CO₂
Hvilket træ optager mest CO₂?
Der findes ikke én træart, som optager mest CO₂ under alle forhold. Hurtigtvoksende arter som Eucalyptus, Acacia, poppel, pil og Paulownia kan opbygge biomasse hurtigt under gode vækstbetingelser, mens store og langlivede træer kan lagre betydelige mængder kulstof over meget længere perioder.
Optager gamle træer stadig CO₂?
Ja. Store gamle træer kan fortsat vokse og akkumulere kulstof. Forskning på tværs af hundredvis af arter har vist, at den absolutte årlige tilvækst hos individuelle træer ofte fortsætter med at stige med træets størrelse.
Er Paulownia det bedste klimatræ?
Paulownia kan vokse meget hurtigt under optimale forhold og er derfor interessant som klimatræ. Men det er ikke dokumentation for, at det altid er bedre end andre træarter. Klima, jordbund, vand, levetid og anvendelsen af træet skal medregnes.
Hvor meget CO₂ optager et træ om året?
Det varierer kraftigt. Små unge træer indeholder langt mindre biomasse end store modne træer, og væksthastigheden varierer mellem arter, voksesteder og år. Generelle gennemsnitstal bør derfor kun bruges som omtrentlige illustrationer.
Er hurtigtvoksende træer bedst for klimaet?
Ikke nødvendigvis. Hurtig vækst giver hurtig kulstofakkumulation, men mange hurtigtvoksende træer har også kortere levetid. Langsigtet klimaeffekt afhænger derfor af både væksthastighed, overlevelse og hvor længe kulstoffet forbliver lagret.
Er eg et godt klimatræ?
Eg vokser ikke lige så hurtigt som nogle af de hurtigste produktionsarter, men egetræer kan blive store og meget gamle. De kan derfor opbygge betydelige kulstoflagre over lang tid og har samtidig stor værdi som levested for andre arter.
Er bøg et godt klimatræ?
Bøg kan opnå stor biomasse og høj alder under passende forhold. Arten er naturligt hjemmehørende i store dele af Europa og kan indgå i langsigtede skovøkosystemer. Klimaændringer og øget tørkerisiko skal dog indgå i vurderingen af fremtidige voksesteder.
Er det bedre at bevare et gammelt træ end at plante et nyt?
Et eksisterende stort træ indeholder allerede meget lagret kulstof og kan fortsætte med at akkumulere mere. Derfor bør plantning af nye træer generelt ses som et supplement til – ikke en erstatning for – beskyttelse af eksisterende store træer og skove.
Konklusion: Det bedste klimatræ er ikke nødvendigvis det hurtigste
Hvilke træer optager så mest CO₂? Hurtigtvoksende arter som Eucalyptus, Acacia, poppel, pil og Paulownia kan være effektive til hurtigt at opbygge biomasse under de rigtige forhold. Store produktive nåletræer kan ligeledes lagre betydelige mængder kulstof, mens langlivede træer som eg kan opbygge og fastholde store kulstoflagre gennem årtier eller århundreder.
Men jagten på ét træ, der kan kåres som verdens bedste klimatræ, overser det vigtigste.
Et godt klimatræ er et træ, der passer til voksestedet, vokser godt, kan modstå fremtidens klima og får mulighed for at leve længe. Og hvis det samtidig skaber levesteder og understøtter biodiversiteten, bliver værdien endnu større.
Derfor er svaret ikke nødvendigvis at plante den art, der vokser hurtigst.
Nogle gange er den bedste klimahandling ganske enkelt at passe godt på det store træ, der allerede står der. Læs også overblikket træer, skov og CO₂.