Hvordan gør man sin have mere biodivers? Den gode nyhed er, at du ikke behøver grave hele haven op, købe hundredvis af nye planter eller forvandle græsplænen til en vild jungle fra den ene dag til den anden. Ofte handler en mere biodivers have mindst lige så meget om at gøre mindre som om at gøre mere.
Lad et hjørne af græsset vokse. Bevar et gammelt træ. Lad nogle visne stængler stå vinteren over. Plant blomster, der passer til danske insekter. Skab lidt vand, lidt bar jord og lidt mere variation. Små ændringer kan tilsammen give flere muligheder for bier, sommerfugle, biller, fugle, svampe og mange af de andre organismer, der lever omkring os.
En villahave kan selvfølgelig ikke erstatte store sammenhængende naturområder. Men haver, gårdrum, kolonihaver og grønne områder kan fungere som små levesteder og forbindelser gennem byer og boligområder. Derfor giver det mening at tænke biodiversitet ind i haven.
Her får du 20 konkrete idéer, som kan bruges i både store og små haver. Du behøver ikke gennemføre dem alle. Start med et par stykker, se hvad der sker – og lad haven udvikle sig over tid.
Hvad er en biodivers have?
En biodivers have er en have med variation. Der er forskellige planter, forskellige højder, forskellige mikroklimaer og forskellige steder, hvor dyr kan finde føde, skjul, vand eller steder at formere sig.
Det kan være træer, buske, blomster, højt græs, bar jord, sten, vand, dødt træ og visne plantestængler. Jo flere forskellige levesteder haven rummer, desto flere forskellige organismer kan potentielt finde et sted, der passer til dem.
En biodivers have behøver derfor ikke ligne en forsømt have. Den kan sagtens have stier, terrasse, køkkenhave, legeareal og klippede områder. Pointen er blot, at hele haven ikke behøver være ensartet.
Vil du først forstå selve begrebet, kan du læse Hvad er biodiversitet – og hvorfor er den så vigtig?.
20 idéer til mere biodiversitet i haven
1. Lad en del af græsplænen vokse
En tætklippet græsplæne består ofte af relativt få plantearter og tilbyder begrænset føde og skjul til mange insekter. Du behøver ikke afskaffe græsplænen, men prøv at lade et område vokse længere.
Det kan være en stribe langs hækken, området omkring et træ eller et hjørne af haven. Når græsset får lov til at vokse, kan andre planter få mulighed for at blomstre. Over tid kan området udvikle sig til et mere varieret levested.
Du kan stadig slå området en eller et par gange om året afhængigt af, hvilken vegetation du ønsker. Fjern gerne det afklippede materiale, hvis målet er at gøre jorden mindre næringsrig og give mindre konkurrencestærke blomstrende planter bedre muligheder.
2. Plant hjemmehørende planter
Hjemmehørende planter er arter, som naturligt forekommer i Danmark og gennem lang tid har udviklet sig sammen med vores insekter, svampe og andre organismer.
Det betyder, at bestemte sommerfuglelarver, bier og andre dyr kan være tæt knyttet til bestemte plantearter.
Det betyder ikke, at alle udenlandske haveplanter er værdiløse. Mange eksotiske blomster kan levere nektar eller pollen. Men hvis målet er at skabe levesteder for dansk biodiversitet, er hjemmehørende arter et oplagt sted at begynde.
Eksempler kan være kællingetand, blåhat, røllike, almindelig merian, timian, engelskgræs og forskellige hjemmehørende træer og buske – afhængigt af jord og voksested.
3. Sørg for blomster gennem hele sæsonen
Bier og andre bestøvere har ikke kun brug for blomster midt om sommeren. Forskellige arter er aktive på forskellige tidspunkter, og derfor er det en fordel, hvis haven tilbyder blomstring fra det tidlige forår til langt ind i efteråret.
Tidligt blomstrende træer, buske og urter kan være vigtige for insekter, der bliver aktive i de første varme perioder. Senere på året kan andre planter tage over.
Tænk derfor ikke kun på, hvor flot bedet ser ud i juni. Tænk på hele kalenderen.
4. Plant forskellige slags blomster
Forskellige bestøvere har forskellige munddele, kropsstørrelser og måder at samle pollen og nektar på. Derfor er variation i blomsterformer også en fordel.
En have med ti forskellige blomstrende planter kan tilbyde flere muligheder end et stort bed med kun én enkelt sort.
Vælg gerne både lave og høje planter, åbne blomster og dybere blomster samt arter med forskellige blomstringstidspunkter.
5. Plant et hjemmehørende træ
Et træ er ikke kun en grøn parasol. Det kan fungere som et helt lille økosystem.
Blade, bark, blomster, frugter, grene og rødder kan skabe føde og levesteder for mange organismer. Efterhånden som et træ bliver ældre, kan revner, hulheder og døde grene øge variationen yderligere.
Hvis du har plads, kan et hjemmehørende træ derfor være en af de langsigtede investeringer i havens biodiversitet.
Og klimaet får også noget ud af træerne. Læs eksempelvis Hvor meget CO₂ optager et træ egentlig?.
6. Bevar gamle træer
Før du planter ti nye træer, kan det være værd at kigge på dem, du allerede har.
Et gammelt træ kan være langt mere værdifuldt som levested end et nyplantet træ. Med alderen udvikles hulheder, løs bark, døde partier og andre strukturer, som kan være svære at efterligne kunstigt.
Hvis et gammelt træ ikke udgør en sikkerhedsrisiko, er bevarelse derfor ofte en stærk biodiversitetshandling.
7. Lad dødt træ blive i haven
Vi mennesker har en tendens til straks at fjerne døde grene og træstammer. I naturen er dødt træ derimod en normal og vigtig del af økosystemet.
Svampe nedbryder træet. Biller og andre insekter kan leve i det. Smådyr gemmer sig under barken. Efterhånden bliver næringsstofferne ført tilbage til systemet.
Du behøver ikke lade store grene ligge midt på græsplænen. Lav en dekorativ bunke i et hjørne, brug en gammel stamme som kant omkring et bed, eller lad et stykke af en sikker træstub blive stående.
8. Lav en kvasbunke
Grene fra beskæring behøver ikke altid køres på genbrugspladsen.
En kvasbunke af grene og kviste kan skabe skjul og struktur. Smådyr kan bevæge sig mellem grenene, og materialet nedbrydes langsomt.
Placer eksempelvis bunken under en hæk eller i et roligt hjørne af haven. Den kan også bygges som et mere kontrolleret kvashegn, hvis du ønsker et ryddeligt udtryk.
9. Lav et lille vandhul
Vand kan tilføre haven en helt ny type levested. Selv et mindre vandmiljø kan være interessant for insekter, fugle og andre dyr.
Har du plads, kan du lave en lille havedam med forskellige dybder og flade kanter, så dyr let kan komme til og fra vandet.
Undgå at tænke vandhullet som et almindeligt akvarium. Hvis målet er biodiversitet, er fisk ofte ikke nødvendige og kan spise mange af de smådyr, du ønsker at tiltrække.
Et mindre kar eller en nedgravet beholder kan også skabe værdi, hvis en større dam ikke er realistisk.
10. Sørg for sikkert drikkevand
Hvis du ikke har plads til en dam, kan en lav skål med vand være en enklere mulighed.
Læg sten eller andre strukturer i vandet, så små insekter har steder at lande og kravle op igen. Sørg for at holde beholderen ren og fylde frisk vand på regelmæssigt.
Især i tørre perioder kan adgang til vand være værdifuldt for både fugle og insekter.
11. Lad noget bar jord være synligt
Det kan virke overraskende, men bar jord kan også være et levested.
Mange arter af vilde bier bygger eksempelvis rede i jorden. Hvis hele haven er dækket af tæt græs, barkflis, stenbelægning eller bunddække, kan passende steder være svære at finde.
Et solrigt område med bar, forholdsvis tør jord eller sand kan derfor have større biodiversitetsværdi, end det umiddelbart ser ud til.
Det er et godt eksempel på, at biodiversitet ikke altid betyder “mere grønt”. Variation er vigtigere.
12. Lav et sandet og solrigt område
Nogle insekter foretrækker varme, tørre steder. Et sydvendt område med sand, grus, enkelte sten og sparsom vegetation kan skabe et helt andet mikroklima end et fugtigt bed i skyggen.
Hvis haven kun består af fugtig, næringsrig muldjord, mangler denne type levested ofte.
Du kan derfor med fordel skabe både varme og tørre områder samt køligere og fugtigere områder.
13. Lad visne plantestængler stå vinteren over
Når efteråret kommer, er det fristende at klippe alle stauder ned og rydde bedene helt.
Men visne stængler og frøstande kan have værdi gennem vinteren. Nogle insekter bruger hule stængler som skjul eller overvintringssted, og frø kan fungere som føde for fugle.
Vent derfor gerne med den store oprydning til foråret – og selv da behøver alt ikke fjernes med det samme.
14. Lad nogle blade ligge
Nedfaldne blade er ikke affald. I naturen bliver de en del af jordens kredsløb.
Under bladene kan smådyr finde skjul, og svampe og mikroorganismer hjælper med nedbrydningen.
Du behøver ikke lade et tykt lag våde blade ligge på hele græsplænen. Riv dem i stedet ind under buske, hække og træer, hvor de kan få lov til at nedbrydes.
15. Drop pesticider, hvor det er muligt
Hvis målet er at få flere insekter og andre organismer i haven, giver det dårlig mening samtidig at anvende midler til at fjerne dem.
Accepter derfor, at nogle blade bliver spist, at der kommer bladlus på roserne, og at haven ikke altid ser perfekt ud.
Mange såkaldte skadedyr er samtidig føde for andre arter. Bladlus bliver eksempelvis spist af mariehøns, svirrefluelarver og andre dyr.
En biodivers have handler ikke nødvendigvis om at eliminere alt, vi ikke bryder os om, men om at skabe plads til et mere komplekst økosystem.
16. Brug mindre gødning i naturdelen af haven
Det kan virke mærkeligt, at mindre gødning kan være godt for biodiversiteten. Men meget næringsrig jord favoriserer ofte nogle få kraftigt voksende arter, som kan udkonkurrere mindre planter.
Mange af vores vilde blomster trives netop på mere næringsfattige arealer.
Hvis du ønsker en blomstereng eller et mere naturligt område, er det derfor normalt ikke en fordel at tilføre store mængder gødning.
Køkkenhaven og den vilde blomstereng behøver ikke behandles ens. Forskellige dele af haven kan have forskellige formål.
17. Plant en varieret levende hæk
En hæk kan være meget mere end en grøn væg mellem to haver.
Hvis der er plads, kan en blanding af forskellige buske skabe blomster, bær, skjul og redemuligheder gennem året.
Hjemmehørende buske som eksempelvis tjørn, slåen og forskellige arter af pil kan have stor naturværdi, afhængigt af forholdene.
En tæt levende hæk kan samtidig fungere som en lille korridor, hvor dyr kan bevæge sig mere beskyttet gennem boligområdet.
18. Lav små åbninger til pindsvin og andre dyr
Haver er ofte adskilt af tætte plankeværker og hegn. For mennesker er det praktisk, men for små landlevende dyr kan det skabe barrierer.
Hvor det er forsvarligt, kan små åbninger nær jorden gøre det lettere for dyr at bevæge sig mellem haver.
En enkelt have er begrænset i størrelse. Hvis dyr kan bevæge sig mellem mange haver, bliver det samlede tilgængelige område langt større.
19. Lav et insekthotel – men gør det rigtigt
Et insekthotel kan være et fint supplement, men det bør ikke være hele biodiversitetsstrategien.
Et insekt har ikke kun brug for et sted at lægge æg. Det har også brug for føde, vand, passende temperatur og andre levesteder omkring sig.
Et insekthotel midt i en kortklippet græsplæne uden blomster er derfor mindre interessant end et mindre hotel placeret i en varieret have med hjemmehørende planter, bar jord og dødt træ.
Husk også, at mange vilde bier yngler i jorden frem for i hule bambusrør. Naturlige levesteder er mindst lige så vigtige som kunstige hoteller.
20. Stop med at gøre hele haven perfekt
Det sidste råd er måske det vigtigste.
Vores traditionelle forestilling om den velholdte have er ofte en have, hvor græsset er klippet helt kort, hækken står skarpt, visne planter fjernes, blade rives væk, gamle træer beskæres, og hvert hjørne ser kontrolleret ud.
Men natur er fuld af uorden.
Et gammelt blad er føde. En død gren er et levested. En tidsel er en blomstrende plante. En bar jordplet kan være bolig. En hul stængel kan være et sted at overvintre.
Det betyder ikke, at hele haven skal overlades til sig selv.
Prøv i stedet at skabe en kombination: nogle områder er til mennesker, nogle er mere ordnede, mens andre får lov til at være på naturens præmisser.
Skal hele haven være vild?
Nej. Det er en misforståelse, at biodiversitet kræver, at man giver afkald på terrassen, fodboldmålet, køkkenhaven eller den klippede plæne.
En god løsning kan netop være at dele haven op i zoner.
- Opholdszonen: terrasse, græsplæne og plads til mennesker.
- Den blomstrende zone: stauder, vilde blomster og buske.
- Den vilde zone: højt græs, kvas, blade og dødt træ.
- Den våde zone: vandhul eller mindre vandmiljø.
- Den tørre zone: sand, sten, bar jord og sol.
På den måde kan en forholdsvis almindelig have rumme mange forskellige mikrohabitater uden at føles kaotisk.
Hvad er bedst: blomstereng eller langt græs?
De to ting er ikke nødvendigvis det samme.
Hvis du blot stopper med at slå en meget næringsrig græsplæne, kan resultatet blive højt græs, hvor få kraftige arter dominerer.
En artsrig blomstereng kræver ofte mere målrettet pleje. På mange arealer er det nødvendigt at reducere næringsniveauet over tid ved at slå vegetationen og fjerne det afklippede materiale.
Man bør derfor ikke blive skuffet, hvis græsplænen ikke forvandles til en blomstrende eng efter én sommer.
Biodiversitet tager tid.
Er vilde blomsterfrø altid en god idé?
Frøblandinger med billeder af farverige blomster sælges mange steder som “biodiversitetsblandinger”. Men indholdet kan variere meget.
Nogle blandinger består i høj grad af eksotiske, etårige blomster, der giver hurtig farve, men ikke nødvendigvis svarer til en naturlig dansk eng.
Hvis målet er lokal biodiversitet, er det værd at undersøge, hvilke arter blandingen faktisk indeholder, og vælge arter, der passer til jordbunden og lokalområdet.
Et flot blomsterbed kan være godt for forskellige bestøvere – men “flot” og “høj biodiversitetsværdi” er ikke altid præcis det samme.
Hvilke planter er gode for bier og sommerfugle?
Der findes ikke én perfekt plante for alle bestøvere. Netop derfor er variation så vigtig.
Nogle insekter har brug for pollen og nektar, mens sommerfuglenes larver kan være helt afhængige af bestemte værtsplanter.
En have, der kun leverer nektar til voksne sommerfugle, løser derfor kun halvdelen af opgaven. Hvis sommerfuglen skal gennemføre hele sin livscyklus i området, skal larverne også have de planter, de lever af.
Det er en af grundene til, at hjemmehørende planter er interessante: de indgår i eksisterende relationer mellem planter og dyr.
Kan en lille have gøre en forskel?
Ja – men med de rette forventninger.
En lille villahave redder ikke biodiversitetskrisen. Store sammenhængende naturområder, naturlige processer og politisk naturbeskyttelse er afgørende.
Men små haver kan supplere naturen omkring os og især skabe muligheder for almindelige arter i byer og boligområder.
Og når mange haver ligger ved siden af hinanden, kan de tilsammen skabe langt større grønne netværk.
Det er derfor bedre at se haven som én brik i et større landskab end som en isoleret naturø.
5 fejl du bør undgå i den biodiversitetsvenlige have
1. At købe en masse planter uden at se på voksestedet
Sol, skygge, fugtighed og jordtype betyder mere end etiketten “bivenlig”. En plante, der mistrives, bliver sjældent en stor gevinst for naturen.
2. At tro at et insekthotel løser det hele
Bolig uden mad hjælper ikke meget. Skab først et varieret levested.
3. At rydde hele haven op om efteråret
Visne stængler, frøstande og blade kan være værdifulde vinterhabitater.
4. At vælge én blomsterart i store mængder
Variation gennem hele sæsonen er mere robust end én kort, voldsom blomstring.
5. At tro at biodiversitet skal se bestemt ud
En naturvenlig have kan være smuk, designet og struktureret. Det afgørende er levestederne og variationen – ikke om haven ligner en bestemt stil på Instagram.
Sådan kommer du i gang på én weekend
Hvis 20 idéer virker uoverskuelige, kan du begynde meget enkelt.
- Udpeg et hjørne af plænen, som ikke skal slås hver uge.
- Læg nogle grene i en lille kvasbunke.
- Lad blade ligge under buskene.
- Sæt en lav skål med vand og sten ud.
- Plant tre forskellige hjemmehørende blomstrende planter.
- Stop med at bruge pesticider i området.
Så har du allerede skabt mere variation end dagen før.
Næste år kan du tilføje et træ, en hæk, et vandhul eller et større blomsterområde.
FAQ: Biodiversitet i haven
Hvordan gør jeg min have mere biodivers?
Skab flere forskellige levesteder. Lad noget græs vokse, plant forskellige og gerne hjemmehørende blomster, bevar gamle træer, lad dødt ved og blade blive i dele af haven, skab adgang til vand og undgå unødvendige pesticider.
Hvad er bedst for biodiversiteten i haven?
Variation er noget af det vigtigste. En have med træer, buske, blomster, højt græs, bar jord, vand, sten og dødt træ kan tilbyde flere typer levesteder end en meget ensartet have.
Skal jeg lade hele græsplænen gro?
Nej. Du kan nøjes med et mindre område eller enkelte striber. Selv en kombination af kortklippet græs og områder med højere vegetation skaber mere variation end en helt ensartet plæne.
Er hjemmehørende planter bedre for biodiversiteten?
Hjemmehørende planter har ofte tætte relationer til lokale insekter, svampe og andre organismer og er derfor særligt interessante, hvis målet er at støtte dansk biodiversitet. Det betyder dog ikke, at alle ikke-hjemmehørende planter er uden værdi.
Er et insekthotel godt for biodiversiteten?
Et godt insekthotel kan tilbyde redepladser til visse arter, men det er kun en lille del af løsningen. Insekterne har også brug for føde, vand og naturlige levesteder som jord, planter og dødt træ.
Er dødt træ godt for haven?
Ja. Dødt træ kan være levested og fødekilde for svampe, biller og andre organismer. I naturen er dødt træ en vigtig del af nedbrydningsprocessen.
Er en vild have bedre for biodiversiteten?
En mere varieret og mindre intensivt plejet have kan skabe flere levesteder. Men biodiversitet handler ikke bare om at stoppe al havepleje. Bevidst variation og de rigtige levesteder er vigtigere end graden af “vildhed”.
Hvornår skal man slå en vild del af haven?
Det afhænger af området og hvilke planter, man ønsker at fremme. Mange blomsterområder har gavn af en eller flere årlige slåninger, hvor det afslåede materiale fjernes. Det kan over tid reducere næringsniveauet og give flere blomstrende arter mulighed for at etablere sig.
Kan man skabe biodiversitet på en altan?
Ja. Selvom pladsen er begrænset, kan blomstrende planter, hjemmehørende arter, vand, små områder med jord eller sand og forskellige strukturer skabe føde og opholdssteder for blandt andet insekter.
Konklusion: Mere biodiversitet begynder med mere variation
En mere biodivers have kræver ikke nødvendigvis, at du laver hele haven om. Ofte kan du komme langt ved at ændre den måde, du ser haven på.
Et gammelt træ er ikke bare gammelt. En bunke grene er ikke nødvendigvis affald. Visne planter er ikke altid noget, der skal fjernes. Bar jord er ikke nødvendigvis et problem. Og en perfekt klippet græsplæne er ikke den eneste måde, en have kan være smuk på.
Det centrale ord er variation.
Skab både sol og skygge. Vådt og tørt. Højt og lavt. Levende og dødt. Blomster, træer, jord, vand og skjul.
Du behøver heller ikke gøre alt på én gang. Begynd med et enkelt hjørne. Se hvilke planter der dukker op. Læg mærke til bierne, billerne og fuglene. Justér efterhånden.
En biodivers have er ikke et færdigt produkt. Læs også overblikket biodiversitet i Danmark.
Den er et levende sted, der hele tiden forandrer sig.